Hvad er en spiseforstyrrelse?

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Definition og begrebsafklaring

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor tanker, følelser og adfærd omkring mad, krop og vægt bliver forstyrrede i en sådan grad, at det påvirker den enkeltes livskvalitet, helbred og sociale relationer.

Spiseforstyrrelser handler sjældent kun om mad – de er ofte udtryk for dybereliggende følelsesmæssige eller psykologiske udfordringer. Kontrol over mad, spisning og krop bliver en måde at håndtere indre uro, lavt selvværd, svigt eller andre belastninger på.

‍

Hvorfor opstår spiseforstyrrelser?

Der er aldrig én enkelt grund. En spiseforstyrrelse handler ofte om mange ting, der spiller sammen – både indeni én selv og omkring én. Her er nogle af de mest almindelige årsager

‍

 Følelser og tanker

• Du føler dig ikke god nok, som du er.
• Du stiller meget høje krav til dig selv.
• Du har brug for at føle at du har styr på dig selv, især når livet føles uoverskueligt.
• Det er svært at mærke eller håndtere svære følelser – som angst, bekymring, vrede eller sorg over store omvæltninger, som tab eller alvorlig sygdom.

 Familie og relationer

• Der er meget uro, pres eller konflikter derhjemme.
• Du føler dig alene, misforstået eller udenfor.
• Der er måske nogen tæt på, der har det svært – og du forsøger at klare dig selv eller forsøger at hjælpe de voksne derhjemme.
  
  

 Samfund og sociale medier

• Kropspres og perfekte billeder på SoMe.
• Fokus på sundhed og “rigtig” kost, som kan blive for ekstremt.
• Man sammenligner sig hele tiden med det positive ved andre og føler sig forkert.
  
  

 Kroppen og hjernen

• Nogle er mere udsatte end andre – fx hvis psykisk lidelse findes i familien.
• Kroppen reagerer på sult og ubalanceret spisning på måder, der kan fastholde mønstre.
• Når man har det svært, kan det føles lettere at fokusere på mad og krop.

Det er vigtigt at huske
En spiseforstyrrelse er ikke noget, man vælger. Det er en måde at prøve at klare noget svært på. Læs mere om hvilke symptomer du skal være opmærksom på her.

‍

Hvem rammes – og hvornår?

Spiseforstyrrelser rammer langt flere - og langt bredere - end mange tror.

Til dig, som er ung

Du skal vide, at en spiseforstyrrelse ikke handler om at være “opmærksomhedssøgende” eller “forfængelig”. Det handler ofte om noget indeni, der er svært at håndtere – og som sætter sig i forholdet til mad og krop.

• Du kan have en spiseforstyrrelse, selvom du ikke ser syg ud.
• Det kan starte med en slankekur, træning og et ønske om at “blive sund”.
• Det kan komme snigende, uden at man helt opdager det.
• Det kan føles super fedt i begyndelsen, måske som en ny ven, men senere kan man føle sig totalt fanget.

Spiseforstyrrelser starter ofte i teenageårene. Her bliver mange mere sårbare over for de store forandringer, man gennemgår fysisk og følelsesmæssigt, og for sammenligninger med de andres positive sider og de kropsidealer, der præsenteres i samfundet og på SoMe. Vi har også lavet et oplæg omkring spiseforstyrrelser hos børn og unge som du kan læse her.

‍

Til dig som er forælder

Både piger, drenge og ikke-binære unge kan udvikle en spiseforstyrrelse. Pigerne er dog desværre overrepræsenterede i dårlig trivsel i Danmark, ja i hele den vestlige verden. (Kilde: Skolebørnsundersøgelserne) Det handler ikke kun om vægt, men om følelser, selvbillede og det at få styr på noget. Det er vigtigt at vide

• Unge kan have det svært længe, før det bliver tydeligt for omgivelserne.
• En spiseforstyrrelse kan også ramme “dygtige” og “velfungerende” unge.
• Tidlig støtte og forståelse gør en stor forskel.

Hos SuaVida møder vi både unge og deres familier med helhedsorienteret støtte. Vi ser ikke kun på symptomerne og maden, men vil gerne inddrage det, der kan ligge bag. Vi ved, at vejen ud af en spiseforstyrrelse er lang og begynder med at man bliver mødt – ikke dømt. Det kan være vigtigt at tage en tidlig insats. Man kan også forebygge ved at gøre nogle tiltag som vi har skrevet om her.

‍

Typer af spiseforstyrrelser

Anoreksi

Anoreksi (også kaldet anorexia nervosa) er en alvorlig spiseforstyrrelse, hvor man kæmper rigtig meget med sit forhold til mad og sin krop.

Den viser sig ofte ved

• En stor frygt for at tage på, selv hvis man allerede er meget tynd.
• Et forvrænget syn på sin krop – man føler sig tyk, selvom man er undervægtig.
• Man spiser meget lidt mad, og det kan være kombineret med fx overdreven træning, at man kaster op med vilje, eller bruger afføringsmidler for at tabe sig.

Anoreksi handler ikke kun om mad og vægt – det handler om tanker, følelser og at få styr på det. Det er en psykisk lidelse, og det er vigtigt at få hjælp, hvis man har det sådan eller kender nogen, der har.

‍

Bulimi

Bulimi (eller bulimia nervosa) er en spiseforstyrrelse, hvor man får episoder med ukontrolleret overspisning, efterfulgt af handlinger for at "gøre det godt igen" – som fx at kaste op, motionere ekstremt eller tage afføringsmidler.

For nogle kan det at kaste op give en kort lettelse – en følelse af, at man har genvundet kontrollen. Men den lettelse varer sjældent længe. Skam, skyld og selvkritik følger ofte lige bagefter – og det kan blive en ond cirkel, der er svær at bryde.

Selvom bulimi ofte ikke kan ses udenpå, slider det enormt både fysisk og psykisk. Det er en alvorlig lidelse – men der findes hjælp, og det er muligt at få det bedre.

‍

Overspisning (BED)

BED (Binge Eating Disorder) eller tvangsoverspisning er en spiseforstyrrelse, hvor man har episoder med ukontrolleret overspisning – man spiser store mængder mad på kort tid, ofte uden at være sulten og med en følelse af ikke at kunne stoppe.

Det er typisk for BED, at

• Man overspiser og føler, man har mistet kontrollen.
• Man skammer sig bagefter og kan føle sig trist, tom eller vred på sig selv.
• I modsætning til bulimi prøver man ikke at kompensere bagefter med fx opkast eller ekstrem træning.
• Overspisningerne sker ofte i hemmelighed, og mange med BED kæmper med lavt selvværd og et meget selvkritisk kropsbillede.

BED handler ikke om at være "dårlig til at styre sig" – det er en alvorlig psykisk lidelse, og man kan få det bedre med den rette hjælp.

‍

Ortoreksi

Ortoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor man er overdrevet optaget af at spise "sundt" og "rigtigt". Det handler ikke om at ville tabe sig, men om at spise så "rent" og "perfekt" som muligt.

Typisk for ortoreksi er

• Man bruger meget tid og energi på at planlægge og kontrollere, hvad man spiser.
• Man undgår bestemte fødevarer (som sukker, gluten, fedt, tilsætningsstoffer osv.), selv når det ikke er nødvendigt.
• Man kan få skyldfølelse eller angst, hvis man spiser noget "forkert".
• Sociale situationer med mad kan blive svære, og man kan trække sig fra venner og familie.

Selvom ortoreksi primært handler om en overdreven besættelse af sund og "ren" mad, så hænger det ofte sammen med ekstrem træning og en stærk trang til at leve "perfekt sundt" – både gennem kosten og kroppen.

‍

Mange med ortoreksi

• Følger strikse regler for mad og træning.
• Træner meget, og ofte med dårlig samvittighed, hvis de springer over.
• Anser træning for at være en nødvendighed for at "rense ud" eller "opretholde sundhed".
• Føler, at kontrol, identitet eller selvværd er bundet op på sund livsstil.

Selvom det starter med et ønske om at være sund, kan ortoreksi blive usund – både fysisk og psykisk. Det er vigtigt at få hjælp, hvis maden og træning fylder alt for meget.

‍

ARFID

ARFID (Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder) er en spiseforstyrrelse, hvor man undgår mad, men ikke fordi man vil tabe sig eller ændre sin krop.

Det handler i stedet om

• At man er ekstremt selektiv og kun spiser få typer mad, fx pga. smag, konsistens eller lugt.
• At man ikke har lyst til mad og/ eller glemmer at spise. Eller
• At man er bange for at spise, fx efter at man tidligere har haft kvalme eller kastet op.

ARFID kan gøre det svært at få nok at spise, man bliver træt, taber sig og/ eller får ondt i kroppen. Det kan også gøre det svært at spise sammen med andre og dermed deltage i sociale ting.

ARFID er mere end bare kræsenhed – og det er ikke noget, man selv vælger. Men der findes hjælp, og man kan få det bedre. 

‍

Andre uspecificerede spiseforstyrrelser (OSFED)

Ikke alle spiseforstyrrelser passer ned i en “boks” som anoreksi, bulimi eller BED – og det gør dem ikke mindre alvorlige.

OSFED står for Other Specified Feeding or Eating Disorder, og det dækker over spiseforstyrrelser, der ligner de kendte typer, men ikke opfylder alle de tekniske kriterier.

Eksempler kan være

• Man har alle symptomer på anoreksi, men har stadig normal vægt
• Man overspiser og kaster op, men ikke ofte nok til at få diagnosen bulimi
• Man spiser mest om natten og har svært ved at spise i løbet af dagen
• Man kaster op eller bruger afføringsmidler uden at overspise først

Det kan være lige så hårdt og skadeligt – og man har stadig brug for støtte og behandling.

Det vigtigste er ikke navnet – det vigtigste er, at du får hjælp, hvis mad og krop fylder for meget. Du kan læse mere om årsager til udvikling af spiseforstyrrelser her.

‍