Spiseforstyrrelse
1
min. læsning

Tegn og symptomer

Skrevet af
Anna Carin
Udgivet
2025

Tegn og symptomer

Det kan være svært at opdage en spiseforstyrrelse – især i starten. Mange skjuler det, og ikke alle tegn er synlige udenpå. Her er nogle vigtige ting at være opmærksom på

Fysiske signaler

Kroppen reagerer, når den ikke får nok næring eller bliver overbelastet

  • Pludseligt vægttab eller vægtøgning.
  • Konstant træthed eller svimmelhed.
  • Maveproblemer (forstoppelse, ondt i maven, oppustethed).
  • Menstruationen forsvinder eller bliver uregelmæssig, efter at have været regelmæssig.
  • Kolde hænder og fødder, blålige negle, eller lav kropstemperatur.
  • Tør hud, tyndt hår eller øget hårvækst på kroppen.
  • Hævet ansigt, ar på knoerne (kan være tegn på opkast).

Adfærdsændringer

Når maden og hverdagen ændrer sig og man

  • Spiser meget lidt, undgår visse fødevarer eller hele måltider.
  • Går på toilet lige efter at have spist (kan skjule opkast).
  • Begynder at tælle kalorier, veje maden eller spise efter særlige regler.
  • Trækker sig fra måltider med familie og venner.
  • Ekstrem fokus på træning, vægt eller sundhed.
  • Overdreven optagethed af kropsbillede eller spejlbillede.
  • Skjuler kroppen med stort tøj.

Psykiske symptomer

Det, der foregår indeni – ofte før noget ses udenpå

  • Lavt selvværd og selvkritik.
  • Humørsvingninger, tristhed eller irritabilitet.
  • Angst omkring mad og krop.
  • Følelse af skam, skyld eller, at man ikke er god nok.
  • Tanker om at fortjene mad – eller straffe sig selv med sult.
  • Perfektionisme og behov for at have styr på det.

Når symptomerne ikke er synlige

En spiseforstyrrelse kan være alvorlig – selv hvis det ikke ses

  • Man kan godt have en spiseforstyrrelse uden at være tynd.
  • Mange skjuler deres adfærd, tanker og følelser.
  • Nogle er meget velfungerende udadtil, men kæmper indeni.
  • Det er ikke nødvendigt at se syg ud for at have brug for hjælp.
Vigtigt

Hvis du er bekymret for dig selv eller en ven, så sig det højt – til en voksen, lærer, sundhedsplejerske eller anden rådgivning. Jo tidligere man får hjælp, jo bedre er chancerne for at blive rask. Er du pårørende til en med spiseforstyrrelse, kan du læse mere her.