Spisestøtte

Din støtte, dit forløb

Hos SuaVida tilbyder vi spisestøtte til mennesker der er ramt af en spiseforstyrrelse i alle aldre.

Vi tilbyder spisestøtte til alle måltider alle ugens 7 dage. Formålet med spisestøtte kan variere og skræddersyes efter hvor klienten er i sit forløb.

Vi tilbyder støtte før, under eller efter en eventuel indlæggelse og tager udgangspunkt i lige præcis der, hvor behovet er hos den enkelte.

Spisestøtte tilpasset dig

Vores rammer for spisestøtte tilpasses altid den individuelle situation, men vi afsætter altid halvanden time - til rådighed ved hvert måltid.

Vi gør meget ud af at skabe nogle trygge og hyggelige rammer både før, under og efter et måltid.

Er du socialrådgiver kan du læse mere her

Børn og unge

For børn og unge inkluderer vi altid de omsorgspersoner der er omkring barnet/den unge. Vi giver spisestøtte i det omfang der er behov, men vi kan også varetage en spisetræningsfunktion hvor vi guider de voksne og giver dem værktøjer til at støtte barnet/den unge i måltider.

Der kan være forskellige scenarier der udgør behovet for spisestøtte:

· Aflastning i måltidssituationer, hvor SuaVida overtager behandlerrollen for en tid og sikrer at barnet/den unge får fulgt sin kostplan

· Spisestøtte i dagstid, hvor forældre måske er tilbage på arbejdet, eller/og barnet/den unge er i skole

· Spisetræning, hvor vi klæder forældre eller andre omsorgspersoner omkring barnet/den unge på til at varetage rollen som spisestøtte – her kan der også være tale om en kontaktperson på skole el lign.

For børn og unge i et forløb hos SuaVida indgår der altid sideløbende familiebehandling i større eller mindre grad.

Fra 18 år

At tage ansvar for at spise når man har en spiseforstyrrelse kan være utrolig svært – uanset alder. Er man voksen kan man i en kortere eller længere periode have brug for at nogen påtager sig det ansvar, eller får støtte i at lære, at overtage ansvaret selv igen.

Vi giver spisestøtte der hvor der er behov, under de rammer der ønskes og med fokus på det meningsfulde liv for den enkelte.

Sådan hjælper vi dig

Vores tilgang til spisestøtten er struktureret i fire faser, der sikrer en helhedsorienteret behandling. Hver fase er designet til at støtte dig i din rejse mod dine mål.

1.
Relationsopbyggende

Vi starter med at lære hinanden at kende. Tryghed og tillid er fundamentet for alt det, der kommer senere – så her tager vi os tid til at finde rytmen sammen med dig og din familie.

2.
Stabiliserende

Vi skaber faste rammer omkring måltider og hverdag. Det handler om at få ro på, en mere stabil dagligdag og en krop, der får det den har brug for – så der bliver overskud til alt det andet, der venter.

3.
Vedligeholdende fase

Vi holder fast ved det, der virker. De faste rammer får tid til at slå rod, så stabiliteten ikke kun bliver noget vi skaber sammen, men noget der gradvist bliver din egen rytme. Det er her, det nye begynder at føles muligt.

4.
Mestringsfase

Nu begynder du selv at tage mere over. Du arbejder med kost og måltider på en mere fleksibel måde, øver dig i at lytte til dig selv og finder ud af, hvad der virker for netop dig. Vi er stadig tæt på – men din egen stemme fylder mere og mere.

5.
Tilbage til hverdagen

Du spiser nu selvstændigt, eller du har et netværk omkring dig, som det giver mening at give stafetten videre til – måske skolen, uddannelsen, en arbejdsplads eller dine forældre. Vi slipper langsomt taget, fordi noget andet meningsfuldt er begyndt at få plads i dit liv. Vi forsvinder dog ikke helt – vi kan stadig være der som et check-in eller et sikkerhedsnet, hvis livet kalder på det.

Fordele

Quisque ligula ac diam, amet. Vel etiam suspendisse morbi eleifend faucibus eget vestibulum felis. Dictum quis montes, sit sit. Tellus aliquam enim urna, etiam.

Tal og statistikker

Quisque ligula ac diam, amet. Vel etiam suspendisse morbi eleifend faucibus eget vestibulum felis. Dictum quis montes, sit sit. Tellus aliquam enim urna, etiam.

75%

Quisque ligula ac diam, amet.

90%

Quisque ligula ac diam, amet.

Hvad siger andre?

"Jeg føler mig ikke længere alene om ansvaret for at mit barn skal komme sig. Som mor har jeg fra den første dag følt mig i trygge og kompetente hænder"
En mor
"Jeg har forstået at spiseforstyrrelsen ikke behøver at fylde det hele, jeg ved at jeg skal spise for at gøre de ting jeg gerne vil i livet og jeg synes at personalet i SuaVida har hjulpet mig til at finde ud af nogle af de ting der betyder noget og bruge mere tid på det"
En ung
"Jeg har følt mig set, som andet end en spiseforstyrret og der har været plads til alt det jeg rummer og de udfordringer jeg kommer med"
En ung