Spiseforstyrrelser hos børn og unge

Spiseforstyrrelser hos børn og unge

Tidlige tegn i barndommen

Selvom spiseforstyrrelser oftest begynder i teenagealderen, kan der allerede i barndommen være tegn på, at noget er i ubalance.

Madrelaterede tegn

• Stor kræsenhed, der ikke aftager med alderen (madskepsis/ kræsenhed er naturlig mellem 2 og 6 år, men derefter bør det gradvist aftage).
• Angst, ubehag eller panik omkring bestemte madvarer, konsistenser eller farver.
• Stærk modstand mod at spise sammen med andre.
• Gentagen tale om sund/ usund mad i meget ung alder.
• Overdreven interesse for kalorier, slankekost eller vægttab.
• Tydelig stolthed over at kunne sige nej til mad.
  
  

Tankemønstre og adfærd

• Perfektionisme/ meget høje krav til sig selv og tendens til at være selvkritisk.
• Følelse af ikke at være god nok eller forkert.
• Behov for kontrol i forhold til mad og måltidsrutiner.
• Stærk reaktion på fejl eller små afvigelser ift mad og måltider.

Fysiske eller følelsesmæssige reaktioner

• Træthed, irritabilitet eller humørsvingninger.
• Problemer med vægtøgning eller normal vækst.
• Smerter i maven uden fysisk forklaring.
• Ændret kropsopfattelse (fx føler sig tyk).
  
  ‍

Pubertetens rolle i udviklingen af spiseforstyrrelser

Puberteten er en tid med store forandringer – både fysisk og psykisk. Det kan gøre nogle unge mere sårbare over for at udvikle spiseforstyrrelser. Læs mere om spiseforstyrrelser hos børn og unge.

Her er nogle årsager

Fysiske forandringer

• Kroppen ændrer sig hurtigt- hofter bliver bredere, muskler og fedt fordeles anderledes.
• Mange oplever, at de ikke længere ligner deres tidligere selv, og det kan være svært at vænne sig til, det kan være forvirrende og/ eller decideret uvelkomment.

Kropsbillede og selvopfattelse

• Unge er ofte ret bevidste om, hvordan de ser ud, og sammenligner sig med venner, veninder og idealerne i medierne.
• Mange får et ret kritisk syn på deres krop, især piger, men også drenge.
• Dette kan føre til et øget fokus på vægt, mad og udseende.
  
  

Følelsesmæssige og sociale forandringer

• Puberteten er en tid med følelser, der kan være svære at styre pga. store hormonelle forandringer, der kan derfor opstå usikkerhed, angst og skam.
• Sociale relationer bliver vigtigere, og pres fra venner og sociale medier kan forstærke fokus på udseendet.
• Behovet for kontrol kan vokse, og mad kan blive en måde at opnå kontrol på.
  
  

Hormonelle ændringer

• Hormoner kan påvirke humør, appetit og følelser, hvilket kan gøre det sværere at håndtere stress og følelser.
• Nogle oplever øget sårbarhed over for psykiske lidelser, herunder spiseforstyrrelser.

‍

Samlet set

kan  puberteten gøre unge mere sårbare, fordi kroppen og sindet er i forandring, og det kan gøre det sværere at bevare en sund og afslappet relation til mad og krop.

Det er derfor vigtigt at tale åbent om kropsbillede, følelser og pres – og søge hjælp, hvis man mærker, at det bliver svært.

‍

Forældrenes rolle og ansvar, når deres barn viser tegn på spiseforstyrrelse

Når forældre mærker, at deres barn måske kæmper med en spiseforstyrrelse, kan det føles svært og skræmmende – men der er mange ting, de kan gøre for at hjælpe.

Vær opmærksom

• Ignorer ikke tegnene, selvom barnet måske prøver at skjule det.
• Tag det alvorligt, men forsøg ikke at sygeliggøre. Rådfør dig gerne hos en specialist.
• Spiseforstyrrelse er en alvorlig lidelse, der kan påvirke både krop og sind.
• Men undlad at bruge ordet spiseforstyrrelse, før I har talt med specialister, og ved, at det er det, der er tale om. 

Skab tryghed og åbenhed

• Tal roligt og uden skyld – undgå at kritisere eller presse.
• Lyt til barnet og prøv at forstå, hvad det går igennem.
• Fortæl, at de ikke er alene, og at det er okay at have det svært.
  
  

Søg professionel hjælp tidligt

• Kontakt læge, psykolog eller en klinik for spiseforstyrrelser for rådgivning og støtte.
• Jo tidligere man får hjælp, desto bedre er chancerne for at komme sig.
• Følg op på behandlingen og vær tålmodig.
  
  

Støt sundhed og balance uden fokus på vægt

• Opfordr til og tilvejebring regelmæssige måltider og gør hvad du kan for selv at have en afslappet tilgang til mad.
• Undgå at tale om vægt eller udseende på en negativ måde.
• Vær rollemodel for en positiv kropsaccept, mor og far- tal respektfuldt om kroppe, også jeres egne.
  
  

Pas på jer selv som forældre

• Det er hårdt at have et barn med spiseforstyrrelse – sørg for selv at få støtte og hjælp.
• Samarbejd med behandlere og netværk, og vær ikke bange for at bede om hjælp.
  
  

Læs mere om tidlig indsats og forebyggelse af spiseforstyrrelser.

Spiseforstyrrelsen, måske et symptom på noget i familiesystemet- Hvordan hænger det sammen?

En spiseforstyrrelse kan nogle gange være en måde, hvorpå et barn eller ung viser, at noget er svært i familien – også selvom det ikke bliver sagt direkte.

Spiseforstyrrelsen, som et råb om hjælp

• Når familien har konflikter, hemmeligheder eller svære følelser, som der ikke tales om, kan barnet opleve stor usikkerhed og stress.
• I familiekulturer, hvor man har svært ved at sætte ord på det indeni, kan barnet eller den unge lade det “komme ud” gennem kontrol over mad og krop.
  
  

Kontrol og undvigelse

• I et familieliv, hvor ting føles kaotiske eller uforudsigelige, kan spiseforstyrrelsen give en følelse af kontrol og orden.
• Det kan også være en måde at trække sig væk fra og undgå svære følelser eller relationer, man har svært ved at håndtere.
  
  

Kommunikation i familien

• I familier, hvor kommunikation er en udfordring (måske er der uforløste konflikter eller følelsesmæssig afstand), kan spiseforstyrrelsen blive en “tavs” måde at udtrykke savn, smerte eller andre følelser på.
• Nogle gange bliver spiseforstyrrelsen et fokuspunkt, der skjuler andre problemer i familien.
  
  

Familien som en del af behandlingen

• Når spiseforstyrrelser ses i et familiesystem, handler hjælpen ikke kun om den enkelte, men også om at arbejde med familien.
• Familiebehandling og åben dialog kan være afgørende for bedring og for at ændre de mønstre, der kan have skabt problemer.

Vigtigt at huske

Det er ikke nogens skyld, men et udtryk for, at alle medlemmer i familien bærer på ansvar for familiens trivsel på hver deres måde. Hvis du føler at det er svært at være pårrørende til en person med spiseforstyrrelse, kan du læse mere her.

‍