Behandling af spiseforstyrrelser

Skrevet af

Anna Carin

Udgivet

2025

Behandling af spiseforstyrrelser

Hvordan kan samtaleterapi hjælpe ved en spiseforstyrrelse?

Psykoterapi og terapeutiske tilgange

Hvis man har en spiseforstyrrelse, er det som regel en stor hjælp at tale med en psykolog eller psykoterapeut. I samtaleterapi handler det ikke kun om mad og vægt – det handler også om alt det, der ligger bag- svære følelser, selvkritik, perfektionisme, kontrol eller lavt selvværd, opvækst og familie/ slægtsmønstre.

Terapeuten hjælper én med at forstå, hvorfor spiseforstyrrelsen fylder så meget, hvorfor den er blevet en slags løsning for én, og hvordan man stille og roligt kan begynde at give slip på den.

Der findes forskellige former for terapi, som kan hjælpe – for eksempel kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, familieopstilling, mentaliseringsbaseret terapi, traume og kropsterapi, hvor man på forskellig måde arbejder med tankemønstre, tanker om tanker, vaner, de familiesystemer man kommer fra, og kroppens sprog.

Fælles for dem er, at man ikke skal kæmpe alene. Terapi foregår i et trygt rum, hvor man kan tale frit uden at blive dømt.

Det tager tid at få det bedre – men det er muligt - og det første skridt er ofte at turde tale med nogen, der lytter.

‍

Ernæringsterapi og genopbygning af forhold til mad

Hvordan kan man få et sundere forhold til mad igen?

Når man har en spiseforstyrrelse, kan forholdet til mad være præget af regler, frygt, skam og kontrol. Man kan være i tvivl om, hvad man "må" spise, eller måske føles det helt forkert at mærke sult og mæthed. Derfor er ernæringsterapi/ kostvejledning en vigtig del af vejen tilbage til et mere afslappet og naturligt forhold til mad.

En ernæringsterapeut/ klinisk diætist arbejder ikke med slankekure, men med at hjælpe dig til at give kroppen det, den har brug for – både fysisk og mentalt. Det handler om at stabilisere vægt og energi, men også om at bryde madregler, lytte til kroppens signaler og finde ro omkring måltiderne.

Det er ikke kun hvad man spiser, men også hvordan man spiser, der betyder noget. Sammen med terapeuten arbejder man måske med

At lære at spise regelmæssigt igen (fx tre hovedmåltider og mellemmåltider)
At udfordre "forbudte" fødevarer i trygge rammer
At mærke sult og mæthedssignaler
At skille mad fra følelser som skyld, skam eller præstation
At give plads til nydelse og fleksibilitet i kosten

For mange er det en proces, der tager tid, og det er helt normalt at opleve modstand eller tvivl undervejs. Men med støtte og tålmodighed er der muligt at få et mere fredeligt og tillidsfuldt forhold til mad – og til sin egen krop. Her kan du se en oversigt over myter of fakta forbundet med spiseforstyrrelser.

‍

Medicinsk overvågning og støtte

Hvorfor har man nogle gange brug for lægelig hjælp, når man har en spiseforstyrrelse?

Når man har en spiseforstyrrelse, kan kroppen komme så meget i ubalance, at det ikke længere kun handler om mad og tanker – men også om sundhed og overlevelse. Vægt, hjerterytme, blodtryk, organfunktion og vitamin- og mineralniveauer kan blive påvirket på måder, man ikke altid selv mærker. Derfor er det nogle gange nødvendigt med medicinsk overvågning.

Det betyder for eksempel, at en læge eller sygeplejerske holder øje med

Om kroppen får nok næring og væske
Om hjertet slår normalt
Om der er tegn på farligt vægttab eller undervægt
Om blodprøver viser mangeltilstande
Om man har brug for ekstra støtte, fx i form af medicin eller indlæggelse

Det handler ikke om at kontrollere dig – men om at passe på dig. Når kroppen er meget belastet, kan det faktisk være svært at tænke klart og arbejde psykisk med tingene. Derfor er det vigtigt, at kroppen får ro og støtte, så hjernen og følelserne også kan følge med.

Nogle gange kan man have brug for en pause fra ansvar – at andre hjælper med at holde kroppen stabil, så man selv kan fokusere på det svære indeni. Det kan føles sårbart, men det er også en måde at vise sig selv omsorg på.

‍

Familieinddragelse i behandlingen

Hvordan kan familien være en del af behandlingen – og hvorfor er det så vigtigt?

Når en ung har en spiseforstyrrelse, påvirker det hele familien. Det er en lidelse, der sjældent kun foregår inden i den unge – den fylder i hverdagen, ved måltider, ved stemningen i hjemmet og i relationerne. Familien kan samtidig være en helt central del af vejen mod bedring. Unge har generelt bedre mulighed for at komme sig, når deres nærmeste bliver inddraget tidligt og støttende.

Det er også vigtigt at sige højt- det kræver meget af familien. Mange forældre føler sig magtesløse, bange eller frustrerede. Nogle føler skyld eller skam – andre kæmper med, enten at komme til at trække sig fra det hele, eller blive for kontrollerende og overvågende. Det er normalt at føle sig udmattet, bekymret eller i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

Derfor handler familieinddragelse i behandlingen ikke kun om at hjælpe den unge – men også om at støtte forældrene og resten af familien

Familiesamtaler med en terapeut kan skabe forståelse, åbne for ærlig kommunikation og give plads til de svære følelser, som ofte fylder på begge sider, og fremme det at arbejde med konflikter og misforståelser.
Familiebaseret terapi giver forældre en aktiv rolle i at støtte den unge – især i spisesituationer. Det kræver tid, samarbejde og mod, men mange oplever, at det skaber mere tryghed og struktur.
Psykoedukation – undervisning i, hvad spiseforstyrrelser er, og hvordan de virker – giver forældre og pårørende viden og redskaber til at støtte det familiemedlem, der kæmper med en spiseforstyrrelse.
Støtte til familien selv er lige så vigtigt som behandlingen af den unge. Forældre kan have brug for rådgivning, pauser og sparring. Det at passe på sig selv, gør det lettere at være en stabil og kærlig støtte for sit barn.

At være pårørende til én med en spiseforstyrrelse kan være en af livets hårdeste opgaver. Men man behøver ikke stå alene med det. Det er muligt at få hjælp – og det er muligt at være en vigtig del af rejsen mod noget bedre. Læs mere om at være pårørende til en person med spiseforstyrrelse her.

‍