Myter og fakta om spiseforstyrrelser
Myter og fakta om spiseforstyrrelser
Udbredte myter om spiseforstyrrelser – og hvorfor de ikke passer
Myte 1.
"Man kan altid se, når nogen har en spiseforstyrrelse"
Fakta: Spiseforstyrrelser findes i alle kropstyper. Mange mennesker med alvorlige symptomer har en vægt, der ikke vækker opmærksomhed. Det er tankerne og adfærden – ikke kroppen – der afgør, om der er tale om en spiseforstyrrelse.
Myte 2.
"Spiseforstyrrelser handler bare om at få opmærksomhed"
Fakta: Spiseforstyrrelser er komplekse psykiske lidelser, ofte forbundet med kontrolbehov, selvkritik, angst eller traumer. De fleste prøver at skjule deres symptomer – ikke tiltrække opmærksomhed.
Myte 3.
"Det er kun piger og kvinder, der får spiseforstyrrelser"
Fakta: Spiseforstyrrelser rammer mennesker af alle køn. Drenge, mænd, nonbinære og transpersoner kan også kæmpe med mad, krop og kontrol, men bliver ofte overset, fordi lidelsen forbindes med piger. Det kan gøre det endnu sværere at søge hjælp.
Myte 4.
"Det er bare en fase – især hos teenagere"
Fakta: Mange unge eksperimenterer med mad, men en spiseforstyrrelse er noget helt andet. Det er en vedvarende lidelse, der påvirker tanker, følelser og helbred – og den forsvinder sjældent af sig selv uden støtte og behandling.
Myte 5.
"Spiseforstyrrelser handler om forfængelighed eller at ville være tynd"
Fakta: Ønsket om at tabe sig er ofte kun overfladen. Under mange spiseforstyrrelser ligger dybere følelsesmæssige problemer, som lavt selvværd, angst, ensomhed eller et behov for kontrol. Det handler sjældent om udseende alene.
Myte 6.
"Man kan bare tage sig sammen og begynde at spise normalt igen"
Fakta: En spiseforstyrrelse er ikke et spørgsmål om viljestyrke. For mange er lidelsen en måde at håndtere svære følelser på. Derfor kræver det professionel støtte og tid at komme sig, ikke bare at skulle tage en beslutning.