Anoreksi er en psykisk lidelse, hvor man bliver optaget af krop, mad, slankekure og vægttab.

Mange dyrker meget motion, kaster op, og tager slankepiller. Det kan starte med et vægttab, som kan være forårsaget af f.eks. øget motion, slankekur, tristhed, og depression.

Typisk vil et menneske med anoreksi opnå et stort vægttab, men kropsopfattelsen for den syge vil ikke ligne den, som andre ser.

Det kan starte som en stille sygdom, hvor man trækker sig socialt og hvor sygdommen langsomt udvikler sig.

Udover hormonel ubalance, og hos nogle piger ophør af menstruation kan der ved et langvarigt sygdomsforløb opstå skader på organer, med leverpåvirkning, nyresvigt kramper mm.

Anoreksi er den psykiske lidelse, som opstår tidligst – typisk i 13-14-årsalderen og da anoreksi er den psykiatriske diagnose med den højeste dødelighed – er det derfor vigtigt og afgørende med hurtig behandling.

Bulimi er en psykisk lidelse, hvor en følelse af manglende kontrol over sine spisninger resulterer i kompenserende handling.

Ligesom anoreksi kan denne sygdom starte med en slankekur og vægttab, men når slankekuren bliver for uoverskuelig og man ikke overholder de rigide rammer man sætter for sig selv, kan kontroltabet føles så skamfuldt, at man begynder at kompensere med opkast og hos mange – motionering. Nogle benytter også afføringsmidler og slankepiller for at opnå denne umiddelbare lettelse.

Men der er både fysiske, psykiske og sociale symptomer der kan indikere, at man lider af Bulimi (selvom, at adfærden naturligvis kan variere fra person til person).

Her kan nævnes social tilbagetrækning, hyppige toiletbesøg, irritabilitet, sår omkring mundvigene eller på hænder, syreskader på tænderne/emaljen og hævede spytkirtler.

Et menneske med Bulimi bliver meget fysisk påvirket og underernæret.

Bulimi er en alvorlig sygdom, men er ofte den mere oversete sygdom fordi de fleste med bulimi er normalvægtige.

Statistikken siger, at sygdommen typisk starter i alderen 15-24 år.

Også her er det vigtigt og helt afgørende med tidlig indsats og behandling.

Ortoreksi er egentlig kendetegnet ved et overdrevent og tvangspræget fokus på sundhed – faktisk i sådan en grad at sundt bliver usundt. Der vil ofte være et stort fokus på næringsværdien i fødevarende og ideelle sammensætninger af måltider. Når man lider af ortoreksi, tror man på at ens kostregler fremmer helbredet, men de restriktive kostregler man sætter for sig selv, bliver for ensidige til at dække kroppens behov for næringsstoffer og vitaminer. Dette kan føre til alvorlig fejlernæring. De regler man sætter for sig selv, kan blive så rigide at de helt overtager tilværelsen – og det kan føre til social tilbagetrækning, stærkt ubehag og kompenserende adfærd som overmotionering og endnu strengere kostregler.

Hvis man har ortoreksi, får man altså den modsatte effekt end hensigten, som er ønsket om en sund krop – og dette kan medføre alvorlige konsekvenser og i værste fald død.

Ortoreksi er ligesom de andre typer spiseforstyrrelser alvorlig og det er vigtigt med hurtig behandling – bla. Med fokus på det tilgrundliggende behov for kontrol, samt fokus på, hvordan man kan definere ”sund” på en anden mere hensigtsmæssig måde.

Overspisning eller BED er kendetegnet ved periodevis kontroltab med overspisninger, dvs. store mængder mad hurtigt. Man kan have en følelse af ikke at kunne stoppe sig selv i det øjeblik man overspiser. Disse overspisninger efterlader ofte en følelse af skam og selvbebrejdelser. Lægerne kan diagnosticere for BED ved gennemsnitlig én overspisning om ugen, forløbet over 3 måneder. I modsætning til Bulimi har man ved BED ikke kompenserende adfærd med f.eks. opkast el. afføringsmidler, hvilket betyder at de fleste tager på og bliver overvægtige. Dog vil en mindre andel fortsat være normalvægtige.

BED er en alvorlig spiseforstyrrelse og skal behandles som sådan.