Spiseforstyrrelser og komorbiditet

Skrevet af

Anna Carin

Udgivet

2025

Spiseforstyrrelser og komorbiditet

Spiseforstyrrelser og andre psykiske lidelser – hvordan hænger det sammen?

Mange unge (og voksne) med en spiseforstyrrelse oplever samtidig andre psykiske udfordringer – det kaldes komorbiditet, og det betyder, at flere lidelser optræder samtidig. Det er især almindeligt at se angst, depression, tvangstanker/-handlinger (OCD) eller selvskade sammen med spiseforstyrrelser.

Hvorfor hænger det ofte sammen?

Spiseforstyrrelsen er sjældent et isoleret problem. Den kan opstå som en måde at håndtere svære følelser, selvkritik, kaos, lavt selvværd eller uforudsigelighed i livet på – og de samme indre kampe kan også vise sig som angst eller depression. For eksempel

Angst kan føre til kontrolbehov – og maden kan blive en måde at skabe struktur eller tryghed på.
Depression kan give følelser af håbløshed og tomhed – og spiseforstyrrelsen kan opleves som det eneste, der virker eller giver mening.
OCD-lignende mønstre som ritualer omkring mad, tal, motion eller renhed er også meget udbredte.
Selvskade eller selvkritiske tanker kan være tæt forbundet med skyld og skam – følelser, der ofte også fylder ved spiseforstyrrelser.

Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på?

Hvis man tænker, at man kan behandle spiseforstyrrelsen alene – uden at forholde sig til angst, depression eller familiesystemiske sammenhænge – kan risikoen for tilbagefald være større. Omvendt kan det være svært at arbejde med de andre dele af lidelsen, hvis kroppen er underernæret og i konstant kamp med mad og vægt.

Derfor er det vigtigt med en helhedsorienteret behandling, hvor både den fysiske, psykiske, følelses- og familiemæssige trivsel bliver taget alvorligt. Det kræver ofte et tæt samarbejde mellem fx psykolog, psykiater, familielæge, ernæringsterapeut og spisestøtte.

Spiseforstyrrelser og neurodivergens – hvad er sammenhængen?

Flere og flere unge med en spiseforstyrrelse får også stillet diagnoser som ADHD eller autismespektrumforstyrrelse (ASF). Det kaldes komorbiditet, og det betyder, at man har flere diagnoser samtidig. Det er vigtigt at forstå, fordi spiseforstyrrelsen ofte hænger tæt sammen med måden, hjernen bearbejder verden på. Det er også en god ide at være opmærksom på de mere gængse tegn og symptomer på en spiseforstyrrelse.

ADHD og spiseforstyrrelser

ADHD er kendetegnet ved impulsivitet, uro, koncentrationsbesvær og følelsesmæssig sårbarhed. Det kan hænge sammen med spiseforstyrrelser på flere måder

Uregelmæssig spisning og impulsivitet kan føre til overspisninger eller kaotisk forhold til mad.
Mange med ADHD har svært ved at mærke kroppens signaler som sult og mæthed og kan helt glemme at spise.
Følelsesmæssig regulering kan være en udfordring – og forholdet til mad kan blive brugt til at dæmpe stress, rastløshed eller lavt selvværd.
Struktur og planlægning omkring mad kan være svær at fastholde uden støtte.

Autisme (ASF) og spiseforstyrrelser

Autismespektrumforstyrrelse kan medføre sansemæssige udfordringer fx evnen til at mærke sin krop, problemer med aflæsning af sociale relationer og strukturering af dagen. En del personer med ASF har særlige præferencer eller ritualer omkring mad og det kan spille en rolle i udviklingen af en spiseforstyrrelse, når personens ressourcer ikke slår til i svære perioder af livet

Sensoriske udfordringer kan gøre bestemte konsistenser, smage eller lugte ulidelige – hvilket kan føre til selektiv spisning eller helt undgåelse.
Behovet for rutiner kan føre til meget faste spisevaner, madregler og modstand mod ændringer.
Vanskeligheder med at aflæse egne kropssignaler gør det svært at mærke sult/mæthed – og nogle mærker først ubehag, når kroppen er i ubalance.
Sociale udfordringer og ensomhed kan føre til isolation og fastlåste mønstre, også omkring mad.

Hvorfor er det vigtigt?

Hvis man overser ADHD eller autisme i behandlingen, risikerer man at misforstå spiseforstyrrelsens funktion. En person med autisme, som spiser meget selektivt, har måske ikke et bestemt kropsideal, men et behov for tryghed og en forudsigelig hverdag. En ung med ADHD, der spiser for lidt eller overspiser, kæmper måske med følelsesregulering, ikke med sit kropsbillede.

Behandlingen skal tilpasses det menneske, man sidder overfor – ikke diagnosen alene. Det kræver ofte, at man arbejder tværfagligt, og at man har blik for både ernæring, psyke, sanseforstyrrelser, struktur og relationer. Læs mere om ubehandlet spiseforstyrrelser h er.

‍