Diagnose og udredning

Diagnose og udredning

Hvordan stilles diagnosen spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, som skal diagnosticeres af en fagperson, fx en læge, psykolog eller psykiater. Det sker på baggrund af en grundig samtale, fysiske undersøgelser og vurdering af tanker, følelser og adfærd.
‍

Hvad sker der i en udredning?

Samtale og observation

Den sundhedsprofessionelle spørger fx ind til

• Tanker om krop, mad og vægt
• Spisevaner, overspisning, kontrol eller restriktioner
• Brug af opkastning, motion eller afføringsmidler
• Selvopfattelse, humør, angst og selvværd
  
  

Fysisk undersøgelse

• Måling af vægt, højde, BMI og evt. vækstkurver (ved børn og unge)
• Undersøgelse af fx blodtryk, puls, temperatur og menstruation
• Blodprøver og evt. hjertetjek, hvis der er fysiske tegn på belastning
  
  

Vurdering ud fra officielle kriterier

Diagnosen stilles typisk ud fra kriterier i

• ICD-10  – det diagnosesystem, der bruges i det danske sundhedsvæsen
• Eller DSM-5 – bruges ofte som supplement
  
  

De mest almindelige diagnoser er

• Anoreksi (anorexia nervosa)
  
  
• Bulimi (bulimia nervosa)
  
  
• Tvangsoverspisning (BED)
  
  
• ARFID
  
  
• Uspecificerede spiseforstyrrelser (OSFED/EDNOS)
  
  

Det handler ikke kun om vægt

Det er vigtigt at forstå, at man godt kan have en spiseforstyrrelse uden at være undervægtig. Diagnosen handler om tanker, følelser og adfærd – ikke kun tallet på vægten. Det er også muligt, at der er tale om en anden psykisk lidelse, som kan vise sig gennem andre signaler end dem, man typisk forbinder med en spiseforstyrrelse.

‍

Hvad gør man, hvis man er bekymret?

Du behøver ikke vente på en diagnose for at søge hjælp. Tidlig støtte gør en stor forskel.
Start med at tale med

• Din egen læge
  
  
• En sundhedsplejerske på din skole
  
  
• En skolepsykolog eller PPR
  
  
• En vejleder, lærer eller voksen, du stoler på
  
  

Hjælp og rådgivning, hvor og hvordan?

• Offentlige tilbud og henvisninger
  
  
• Online hjælp, chat og selvhjælpsmateriale
  
  
• Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) – rådgivning, chat og information for unge, forældre og fagpersoner
  
  
• Sundhed.dk – oversigt over spiseforstyrrelser
  
  
• Sundhedsstyrelsen sst.dk - Viden om spiseforstyrrelser
  
  
• Headspace – anonym støtte til unge, også ved psykiske vanskeligheder og mistrivsel

‍

Husk

Det er aldrig for tidligt at søge hjælp – og det er aldrig for sent. Spiseforstyrrelser kan behandles, og der er støtte at få. Læs her hvilke konsekvenser det kan have, at have en ubehandlet spiseforstyrrelse.

‍

Diagnosen stilles typisk ud fra kriterier i

• ICD-10 – det diagnosesystem, der bruges i det danske sundhedsvæsen
• DSM-5 og kliniske kriterier
• Eller DSM-5 – bruges ofte som supplement
  
  

Rollefordeling- læge, psykolog og diætist

Hvem gør hvad i behandlingen af spiseforstyrrelse?

Lægen – medicinsk ansvar og overblik

Lægen er ofte den første, man møder, og har ansvar for at vurdere den fysiske sundhed og henvise til behandling.

Lægen

• Undersøger kroppen fx vægt, blodtryk, puls og evt. blodprøver
• Tjekker for tegn på underernæring eller overbelastning
• Spørger ind til tanker og adfærd omkring mad og krop
• Henviser til psykolog, psykiater eller specialiseret behandling
• Følger ofte op løbende og holder øje med fysisk helbred
  
  

Lægen er et vigtigt led i forløbet for at sikre, at kroppen kan holde til behandlingen.

‍

Psykologen – arbejder med tanker og følelser

Psykologen hjælper med at forstå og ændre de tanker, følelser og mønstre, der ligger bag spiseforstyrrelsen.

Psykologen

• Lytter og hjælper med at sætte ord på det, der er svært
• Undersøger fx selvværd, perfektionisme, kontrol og skam
• Hjælper med at finde nye måder at håndtere følelser og stress på
• Arbejder med at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre
• Involverer ofte forældre eller familie (særligt ved børn og unge)
  
  

 Psykologen hjælper med det, der sker "indeni", og hvordan man kan få det bedre.

Diætisten – støtte til normalisering af spisning

Diætisten har fokus på mad, ernæring og at genopbygge et sundt forhold til måltider og krop.

Diætisten

• Laver individuelle kostplaner, der passer til personens behov
• Forklarer, hvad kroppen har brug for, og hvorfor det er vigtigt at spise regelmæssigt
• Hjælper med at mindske frygt for mad og fjerne regler eller forbud
• Giver støtte til at håndtere måltider og udfordrende madvarer
• Samarbejder med familien, hvis det er relevant

Diætisten hjælper med at gøre mad til noget trygt og livgivende igen – ikke farligt eller skamfuldt.

‍

Samarbejde er nøglen

Ofte arbejder lægen, psykologen og diætisten som et team, så både krop, sind og hverdag bliver taget hånd om. I mange kommuner og regioner findes der tværfaglige spiseforstyrrelsesteams, fx på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger eller i specialiserede centre.

For dig som ung

Det kan føles uoverskueligt at møde mange voksne – men de er der for at hjælpe dig på forskellige måder. Du skal ikke klare det hele selv, og det er helt okay ikke at være klar til at snakke om alt på én gang.

For dig som forælder

Det kan være svært at forstå, hvad de forskellige fagpersoner laver – men målet er, at de arbejder sammen om at støtte både jeres barn og jer som familie. Jeres tryghed, tålmodighed og medvirken er en vigtig del af forløbet.

Det er altid velkomment at stille spørgsmål til behandlerne undervejs – fx

• "Hvad er din/ jeres rolle ift mit barns spiseforstyrrelse?"
• "Hvordan kan vi som familie hjælpe bedst?"
• "Hvad er næste skridt?"
  
  

‍