Julen – plads til alle følelser bag maden
Julen er for mange en hyggelig tid, fyldt med traditioner, samvær og masser af god mad. Men for nogle – især unge med en spiseforstyrrelse – kan julen være noget andet end bare glæde og samvær. Julen rummer nemlig et helt spektrum af følelser, som ikke altid er lette at sætte ord på. Glæde, forventning og samhørighed, men også stress, bekymringer, skuffelser og indre konflikt.
Julen er en tid, hvor mange glæder sig til at være sammen med familien, spise god mad og hygge sig. Men julen kan også være en tid med blandede følelser. For nogle kan julen være svær. Måske fordi familien ser anderledes ud, fordi der er nogen, der ikke er med mere, eller fordi der er mange forventninger til, hvordan julen bør være. Måske er der stress og travlhed, eller måske er der ting, man bekymrer sig om.
Når vi taler om mad i julen, handler det for den unge med en spiseforstyrrelse ikke nødvendigvis kun om maden. Maden kan blive en måde at skjule eller dække over følelser, der er svære at håndtere. For den unge kan det være en måde at holde kontrol eller en strategi for at skjule andet, der fylder – som for eksempel konflikter i familien, skilsmisse, forventningspres, økonomiske bekymringer eller følelsen af at skulle leve op til noget, som ikke føles rigtigt – eller måske bare de der følelser helt generelt? – både de gode og de knap så gode, som man måske bare slet ikke føler sig klar til at mærke.
Det er vigtigt, at vi som familie tør tale åbent om de mange følelser, julen vækker. Ikke kun om mad, men om det hele – de gode stunder og de vanskelige.
Vi vil gerne undgå at den unge med en spiseforstyrrelse gemmer de andre stærke følelser væk under at “det er maden, der er svær.” – så man som ung med en spiseforstyrrelse kan begynde at bruge et andet sprog for det der er svært.
Og så ønsker vi at invitere hele familien til at blive opmærksom på følelser, der kan komme i spil i julen – både hos de voksne og børn/unge.
Lad os tale om julen - på godt og ondt, hav dialogen i familien, forvent ikke at det bliver hverken svært eller nemt, men hav gerne en åben dialog om det.
Lad os gemme tankerne om maden væk for en stund og så give plads til samtalen om følelser generelt i julen.
Samtalen kan være vejen til mere nærhed og mindre ensomhed - med fokus på at alle følelser er ok.
Og så til det helt lavpraktiske omkring maden
Når der er åbnet op for denne generelle dialog, kan der være plads til at man helt lavpraktisk kan drøfte hvordan måltidet – særligt juleaften skal håndteres.
Er der noget der kan skrues lidt på så der er plads til at være med til at spise risalamande, hvordan kan vi sætte os helt konkret ved bordet så det er trygt og rart osv.
Det kan være en stor hjælp at have konkrete aftaler. At den unge skal spise - er indiskutabelt, men en tryg ramme for måltidet kan styrkes ved, at familien sammen skaber klare og realistiske forventninger til, hvad juleaften skal rumme - ikke perfektion, men ægte nærvær og rummelighed.
Lav gerne en plan A og B - der sikrer, at der er alternativer og fleksibilitet, hvis det hele pludselig føles svært. Det kan fx være at have en helt fast ramme for måltidet, og at have et trygt sted at trække sig tilbage, hvis det bliver nødvendigt i løbet af aftenen. Det vigtigste er, at den unge oplever at blive set og hørt, og at der ikke er fokus på begrænsninger eller fejl, men derimod på nærvær og fællesskab.
Når rammerne for måltidet er på plads, skabes et fundament af tryghed, som giver den unge mulighed for at være til stede – ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. Det handler om at skabe en atmosfære, hvor julens forskellige følelser kan få plads uden at blive overskygget af angst eller pres omkring mad.
Vi ønsker, at julen bliver en tid, hvor alle følelser kan være velkomne, og hvor mad ikke bliver den eneste målestok for, hvordan det går. At kunne tale åbent om både glæder og udfordringer skaber større forståelse og samhørighed, som kan gøre netop denne tid lidt lettere for alle i familien.
Derfor håber vi, at denne tilgang med åben dialog, konkrete aftaler og et blik for hele mennesket, ikke kun spisningen, kan bidrage til en jul, hvor fællesskab og tryghed er i centrum.